Hold nu op hvor er det ved at være længe siden! I mit sidste indlæg (Læs indlægget her: “Sporty, spændt og spaghetti“) skrev jeg om, hvordan der nu kun var 2 dage til, at jeg skulle starte mine 25-uger på Nordjyllands Idrætshøjskole – Og nu er 7 af dem pludselig fløjet afsted! Disse 45 dage har allerede haft kæmpe indflydelse på mit personlige velvære. Kombinationen af det sociale og sporten har vist sig at være den perfekte opskrift på en gladere Nadia 🙂

Selvfølgelig skulle nervøsiteten lige rystes ud af kroppen, men det blev den også hurtigt i løbet af den første uge, som primært bestod af sjove konkurrencer og lege – I ved, sådan rigtig “icebreaker-agtigt” 🙂 Herefter startede en hverdag fyldt med gode oplevelser, glade mennesker og masser af motion.

Allerede d. 15 januar – det vil sige kun 9 dage efter vi alle havde hilst på hinanden for første gang – skulle jeg, med skilinjen, afsted til Hemsedal og slå nogle lækre carving-sving i de skønne nypræparerede norske fjelde. Det var en tur, der både bød på kolde tæer, frosne fingre, varm kakao, solskin, ild i kaminen, kælketure, nordlys, elge, masser af skiløb og som ikke mindst blev startskuddet på skønne venskaber 🙂

Vi var ikke andet end lige kommet hjem, før vi, en uge senere, skulle afsted, nu en større flok på ca. 45 elever, til Les Contamines i Frankrig. Det var en uge med høj solskin og undervisning, fra de af dem på skilinjen, der er i gang med at uddanne sig til skiinstruktører. Aftenerne stod på spil, afslapning, hygge og for nogle et par velfortjente afterski-øl. På turen fik vi blandt andet også muligheden for at komme en tur op på Valle Blanch – En 22 km (så vidt jeg husker) lang offpist. Det skulle være en kæmpe oplevelse og alle, der var med på turen, kom da også hjem med nogle meget brede smil på læberne.

For mig var det både prisen på de 120 euro og det, at jeg ikke heeeelt turde, der gjorde, at jeg ikke tog afsted, men i stedet blev på pisterne og udforskede det store, sneklædte bjerglandskab lidt ekstra inden hjemrejsen.

Jeg kan bedst beskrive livet på højskolen som værende én lang weekend med en masse venner. Det er så hyggeligt! Og som sagt kan man ikke andet end at blive glad i låget af alle de søde mennesker og en masse fed sport! Jeg må dog også indrømme, at jeg i ny og næ stadig mærker min trang til at lukke lidt af for omverdenen og bare sidde i mine egne tanker, men det er der heldigvis også plads til. En god halv time med musik i ørerne kan, for mig, gøre store underværker, hvis jeg lige stresser lidt og har brug for at få slappet af i både kroppen og hovedet.

Som jeg skrev i mit forrige indlæg, havde jeg også på dagsordenen, at få fortalt et par stykker om min situation, og det er heldigvis lykkedes rigtig godt. Min roomie er SÅ sød og nem at snakke med, så det har gjort det hele langt lettere! Derudover er en af de grundlæggende værdier på højskolen også bare, at der skal være plads til alle og ingen bliver dømt på deres baggrund. Og det kan man altså virkelig mærke! Folk er åbne og forstående – hvilket gør det meget, meget trygt og behageligt for en som mig 🙂

Jeg er både på højskole og høj på skole – Og jeg ser frem til endnu 18 skønne uger, der blandt andet byder på endnu en skitur, venneweekend og en rejse syd på!

Puha… Nu er det altså SNART! Om kun 2 dage starter jeg mine 25 uger på højskole. Jeg er simpelthen SÅ spændt, men også meget nervøs! (Dog ikke så nervøs som jeg var da jeg skulle starte på efterskole, så lidt modigere er jeg måske blevet?) Jeg glæder mig helt vildt til at få en hverdag fyldt med fitness, styrketræning, løb, mindfullness, kreativitet, boldspil og ikke mindst en masse lige så motionsglade mennesker som mig selv 🙂
Dog må jeg indrømme, at styrketræningen ikke har stået allerhøjest på listen her henover jul og nytår, og deraf også den lidt krøllede overskrift – mine arme føles nemlig en smuuule spaghetti-ish lige nu 🙂 Men det skal der laves om på!

Det er stadig helt mærkeligt for mig at tænke på, at jeg selv kom med den her idé til min kæreste og mine forældre – og det tror jeg også det er for dem. Men lige så mærkeligt jeg finder det, ligeså stolt er jeg også af mig selv! For jeg har aldrig nogensinde turdet kaste mig ud i noget lignende – I hvertfald ikke uden at kende nogen, der skulle med.

Jeg har også bestemt mig for, at jeg fra start af vil være fuldstændig mig selv og forholdsvis hurtigt få fortalt et par folk hvordan min situation ser ud (forhåbentligt uden at virke alt for overrumplende). Af en eller anden grund føles det bare trygt, at nogen ved, hvad det er man går og knokler med, og kan være der som støtte, hvis det skulle ske at brænde på. Det er nok egentlig et af de bedste råd, jeg kan give folk, der har det ligesom mig. Find et par personer i klassen, på arbejdet, derhjemme, i sportsklubben som du er tryg ved at fortælle om din situation. Jeg kan huske en gang i 1. g (lyder godt nok en kende gammel lige nu), hvor jeg skulle fremlægge alene i engelsk, og jeg var så nervøs! Jeg rystede på både hænder og stemme (her kommet spaghetti-følelsen lige ind i billedet igen) og snublede over ordene, hvilket bestemt ikke hjalp på den rødmen, der lige så stille sneg sig op gennem mine kinder. Da jeg havde kæmpet mig gennem første slide i mit PowerPoint, måtte jeg stoppe og og sige (på engelsk selvfølgelig – I stayed in caracter – endnu et skulderklap jeg glemte at give mig selv) at jeg altså var meget nervøs. Det gjorde at jeg fik omkring 25 smil tilbage og en lærer, der sagde, at det var helt i orden, det gik super fint! Derefter havde jeg det langt bedre! Jeg kunne huske hvad jeg skulle sige, jeg snublede ikke længere over ordene, jeg rystede væsentligt mindre og havde det i det hele taget bare meget bedre med at stå deroppe foran hele klassen, for jeg vidste, at de forstod, at jeg var nervøs og at det ikke var let for mig.

Efter at have startet bloggen er det stille og roligt blevet lidt en “mission” for mig, at gøre usikkerhed, nervøsitet, lavt selvværd, angst og depression mindre tabubelagt. Det hjælper helt utroligt meget, at få sat ord på hvordan man går og har det – Om det så er til ens forældre, bedsteveninde, kæreste, klassekammerat, lærer, kollega eller man simpelthen bare skriver det ned i en dagbog (eller blog?).

Sportstøjet er pakket og jeg føler mig meget bedre rustet til mit nye eventyr, end jeg havde turde håbe på! Et halvt år, som egentligt skulle have været brugt på at arbejde i butik, er blevet brugt væsentligt mere værdifuldt – værdifuldt på en anden og ikke-økonomisk måde vel at mærke. For efter adskillige samtaler hos min psykolog og ugentlige timer på kursus, kan jeg pludselig mærke, at et eller andet er anderledes. Jeg er ikke helt sikker på hvad det er endnu, men det føles rigtigt og det føles godt!

Nu må det bare gerne blive onsdag 🙂

Stort nytårskram herfra og tak fordi I stadig følger med trods lidt lange pauser!

Jeg har læst at kreative mennesker roder mere end… “ikke-kreative” mennesker (hmm… leder stadig efter et bedre ord for det) 🙂 Mon det er fordi man skal være mere fantasifuld for at finde vej gennem rodet? Jeg vil i hvert fald gerne skrive under på ovenstående. Jeg er meget kreativ. Jeg elsker at male, lave scratch books, lave collager, designe plakater, redigere billeder, indrette, sætte tøj sammen, skrive osv. I skolen har jeg ofte haft en anden tilgang til opgaverne, men har ikke altid været modig nok til at dele mine skøre idéer. “Facit-fag”, som jeg kalder dem, har aldrig været min stærke side. Med facit-fag mener jeg fag som matematik, virksomhedsøkonomi, historie osv. Det er måske forkert at skrive “ikke min stærke side” for jeg havde egentlig rimelig godt styr på både matematik og VØ. Det vil nok være mere korrekt at sige, at det ikke var der min største interesse lå. Jeg ved godt, at det, i de fag, også nogle gange handler om at analysere sig frem til ting, og på den måde kan man vel også kalde det at være kreativ. Men jeg har altid haft størst interesse i de fag, hvor jeg kunne udfolde mig kreativt, gå til opgaven på en utraditionel måde og hvor der ikke var et korrekt svar. Jule-klippe-klister var derfor et hit! 🙂

Nå, men det jeg egentlig ville frem til var, hvordan man så skaber ro i hovedet på et rodehoved (NB! Det lille ordspil) 🙂 Jeg bliver meget nemt stresset, hvilket er utroligt… stressende! Jeg stresser nemt over ændring i planer, beslutninger, der skal tages hurtigt og ikke mindst rod. Et kreativt rodehoved, der stresser over rod, er en skidt kombi…

Det er ikke fordi jeg sådan siger noget om rodet. Jeg nævner det ikke. Jeg gør ikke min kæreste opmærksom på det (nærmere omvendt), og jeg er faktisk ikke rigtig opmærksom på, at det stresser mig, mens det roder. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke føler mig tilpas og afslappet i rummet, men det er mere, når jeg får ryddet op, at jeg lægger mærke til, hvor fredsfyldt og skønt det egentlig er.

Det behøver ikke nødvendigvis være rod i et rum, der stresser. Det kan være skolepapirer, der bare ligger i én stor bunke og gør lektier, og det at få pakket skoletasken til næste dag, uoverskueligt. Det kan være email-indbakken, der er “løbet løbsk” de sidste par dage. Det kan være bonner, der dels ligger i pungen, dels på køkkenbordet og resten fordelt i diverse indkøbsposer. Der er mange former for rod, der på en eller anden måde formår at skabe nok kaos oppe i hovedet, til at opgaven bliver for træls og derfor noget man hele tiden skubber ud til siden. Lidt ligesom når den jakke, der ligger på min seng, bare bliver kastet over på stolen ved sengetid, og sådan fortsætter vi næste dag og dagen efter – jakken og jeg. Problemet er, at når opgaven skubbes til siden, bliver den ikke mindre. Den er et øjeblik ude af syne, og på den måde hjælper det måske lidt, lige når jeg lukker øjnene og lægger mig til at sove. Men den er der desværre igen, lige så snart jeg sætter mig på sengekanten, strækker armene over hovedet og gaber godmorgen til min kæreste.

Mit bedste råd til jer – og bestemt også til mig selv – er at finde ud af hvad det er, der rumsterer rundt oppe i hovedet. Hvad er det, der gør, at man ikke helt kan slappe af, når man kommer hjem fra arbejde eller smækker benene op på sofabordet fredagaften for at nyde en omgang Vild med dans? Gør opgaven klar for dig, find en fridag, sæt kryds i kalenderen og tænk så ikke mere over det. Læn dig tilbage og nyd tonerne fra The Antonelli Orchestra og slap af, fordi du ved, at det nok skal blive ordnet – der er sat tid af til det. Hvis det er hele huset der flyder, eller vi snakker 376 ulæste mails, så bestem dig for at tage en ting af gangen. Del stuen op i sofabord, sofa, tv-bord, spisebord, vindueskarm osv. og skab på den måde små milepæle. Start med sofabordet og glæd dig så over, når det er fint og ryttet. Og hvis man er rigtig prof, ligesom min mutter, så laver man en lille seddel og sætter flueben ud for hver fuldført opgave 🙂

Skab ro i rodehovedet. Og omfavn forskernes flotte ord om, at kreative mennesker roder mere. For i mine øjne er det altså herresejt at være kreativ! Det gør det også nemmere at finde vej hen til sengen uden at træde på det tøj, der på mystisk vis er hoppet ud af klædeskabet 🙂

Når vi begynder at nærme os de mørkere tider, er det ikke kun gåsehud, kulden bringer med sig. Jeg har meget sensitiv hud, og det mærker jeg allermest, når vinteren banker på. Derfor er de hudplejeprodukter, jeg benytter mig af, henover vinteren, altafgørende. Okay, “altafgørende” lyder måske en kende voldsomt, men for min huds velvære er det faktisk rigtigt. Vinterens vind, kulde og mangel på d-vitamin er hårdt ved huden – og specielt i ansigtet, som ikke er svøbt i varm strik ligesom resten af kroppen. Det resulterer (for mig) i tør, irriteret og sviende hud – og lysets fravær er i forvejen rigeligt deprimerende. Så for at det hele ikke skal blive ALT for træls, må jeg starte, der hvor jeg kan – ved min hudpleje. Jeg kan godt lide at prøve nye produkter af i håbet om at finde dem, der passer min hud allerbedst – and at the moment these are the ones:

Udover at få fat i nogle produkter, der kan beskytte din hud gennem vinteren, er det også vigtigt at få masser af væske (hvilket jeg personligt godt kan glemme lidt, da den bagende sol ikke længere er der til at minde mig om det), da væsken også fugter huden indefra – ligesom olien fra Oil of Life.

God dag til jer alle!