Mood board

indlæg moodboard

1. Hvisk øreringe / 2. Meotine læderjakke / 3. Zadig & Voltaire støvler
4. Toga Pulla støvler/ 5. Kenzo iPhone Cover/ 6. Hvisk halskæde

Jeg er simpelthen faldet over så mange smukke ting den seneste tid og er blevet meget inspireret og betaget af boheme-stilen. Jeg er dog (endnu) ikke draget af de meget mønstrede og farverige ting, men jeg elsker de mere enkle (og oftest sorte) items med et twist af smukke detaljer som fx nitter, spænder, sten, frynser og mere afdæmpede farver, som på det fine iPhone cover fra Kenzo.

Nu går turen jo snart til byen, der aldrig sover, så der glæder jeg mig til forhåbentlig at gøre nogle smukke køb i stil med ovenstående – Og mon ikke også nogle af disse ting kunne ske at lande i kurven, hvis der er penge til overs efter rejsen? Jeg tror det!

Må I alle have en skøn dag!

hilsen

Dette indlæg indeholder affiliate-links

Juleønsker fra Ganni

ganni juleønsker 21. Flynn Lace Blouse / 2. California Lace Rollneck / 3. Ryder Crepe Dress
4. Montmartre Bra / 5. Molly Leather Boots / 6. Evangelista Knit Rollneck

Vi nærmer os juleaften med hastige skridt! Så mon ikke det er ved at være tid til at få ønskesedlen på plads? Jeg synes ofte, jeg hører folk sige: “Jeg aner ikke hvad jeg skal ønske mig!”, og jeg forstår det simpelthen ikke 🙂 Jeg må nærmest begrænse mig i mine ønsker for at listen ikke bliver aaalt for lang. Jeg benytter mig af hjemmesiden www.onskeseddel.dk, og her indsætter jeg billeder, linker til og skriver størrelse, farve osv. på alt, jeg ønsker mig. Jeg lægger ting ind løbende hele året og når vi så nærmer os jul (eller fødselsdag) tjekker jeg listen og sletter det, jeg enten har købt eller ikke længere har brug for. Min familie kan så finde min ønskeseddel ved at søge på mit navn og de kan sågar (hvis de vel at mærke selv har en bruger) krydse af, hvad de har købt, så der ikke komme til at lægge for mange dobbeltgængere under juletræet 🙂

Som sagt har jeg sååå mange ønsker og derfor har jeg valgt, i løbet af december, at dele dem op i flere indlæg. Det første indlæg er tildelt Ganni – For jeg er VILD med Ganni! Jeg synes de laver tøj der er feminint, lækkert, med smukke detaljer og i de flotteste farver! Som jeg skrev i mit forrige indlæg (“En personlig blog bør være personlig”) har jeg en ting for blonder og derfor står bluserne (nr. 1 og 2) begge MEGET højt på min ønskeseddel i år! Ligeledes forelskede jeg mig også i den yndige blondebh – Den der flotte grønne farve er så småt ved at snige sig ind i mit ellers meget farvefattige univers.

Nr. 3, kjolen, er jeg fuldstændig forelsket i! Farverne, detaljerne på brystet og i taljen samt halsudskæringen og længden på både ærmer og kjole er helt perfekt i min mening. Den måtte meget gerne have pyntet mig på selve juleaften 🙂

Sidst faldt jeg over de lækre støvler og strikken. Igen er farven på støvlerne så smuk – Og da jeg kun ejer sorte støvler, føler jeg mig i min ret til at sætte disse på ønskelisten. Strikken ser så lækker og varm ud! Og detaljen med de røde striber fra kraven og hele vejen ned af begge ærmer er tilpas “farverigt” til mig 🙂 Jeg ville hoppe i støvler og strik sammen med et par sorte jeans og en oversize strikhue. Klar til vinterens kulde!

Har I fået styr på jeres ønskesedler?

hilsen green

Black Friday favoritter

black friday favoritter rettet

1. Pele Che Coco Suede Biker Jacket / 2. Jane Kønig V ring – mat  / 3. Jane Kønig Magnetic Twin ørering / 4. Won Hundred Salli t-hirt  og Won Hundred Bandy bukser / 5. Cheap Monday Enfold top / 6. Stine Goya Harmony top

Det er jo simpelthen ikke til at komme udenom, at der er i morgen afholdes Black Friday i nærmest alle butikker landet over. Derfor har jeg selvfølgelig også fundet nogle af mine Black-Friday-Favorites frem 🙂 Thisted er ikke nogen storby, men det betyder ikke, at byen ikke har nogle ret fine butikker. Jeg er specielt vild med Munkstore, som bare har nogle rigtig fede mærker og selve butikken er både stilren og overskuelig! Jeg har derfor fundet mine sort-fredags-wanties i netop denne butik.

Ruskindsjakken fra Pele Che Coco er i mine øjne bare super lækker! Farven er fed (og ikke sort), designet er perfekt og så er jakken lavet i genbrugsruskind, så ingen af jakkerne er helt ens 🙂

Med hensyn til smykker elsker jeg den rå stil! Derfor er både ringen og øreringen her fra Jane Kønig helt perfekt i mine øjne. Rå, kantede, utraditionelle og minimalistiske – love it!

Sættet fra Won Hundred har jeg haft øjnene på i laaaang tid – både det sorte sæt, som er med i collagen, men også det hvide, som er lidt mere sommerligt i mine øjne. T-shirten og bukserne sælges seperat, hvilket, i mine øjne, er super, idet man selv har mulighed for at style begge dele. Jeg ville fx style bukserne med en helt enkel, sort top med tynde stropper, et par hvide Birkenstock og et par lækre solbriller (Jep, jeg drømmer mig lige væk mod lidt varmere himmelstrøg) 🙂

Den grå t-shirt fra Cheap Monday synes jeg egentlig bare, er en super fed basic shirt med et fin detalje på ryggen, som gør, at den alligevel skiller sig ud fra de øvrige af mine grå t-shirts.

Sidste item er den smukke Harmony top fra Stine Goya! Jeg er vild med ALT ved denne top. For det første er den helt anderledes fra alt hvad jeg har i mit klædeskab og så er stoffet, med de transparente prikker, bare den helt rigtige kombination af nuttet og sexet. Derudover giver peplum-detaljen en rigtig fin timeglas-figur – og det takker man jo ikke nej til 🙂 Jeg ville bruge toppen med et par stramme, sorte jeans, et par fede støvler og nogle rå, rhodinerede smykker til at komplementere den ret nuttede pasform.

Har I fundet noget, I bare  have fat i, i morgen?

hilsen

(Indlægget indeholder affiliatelinks)

Forelsket i frakker

forelsket i frakker indlæg

Har I også lagt mærke til, at det er blevet en smuuule koldere at opholde sig udenfor? Og egentlig også indenfor? Vi har i hvert fald været nødt til at sætte gang i radiatorerne i lejligheden nu – Vi håbede ellers sådan på at underboen’s varme ville trænge op gennem gulvbrædderne og spare os nogle penge, men det er det altså blevet for koldt til :). Nu er det sådan med mig, at når jeg begynder at fryse, så viser mit shoppe-gen sig. Lidt ligesom når jeg har det varmt, keder mig, er glad, ingen penge har, masser af penge har – Argh… sidste var vist ønsketænkning. Men pointen var nu også mere, at jeg altid synes det er hyggeligt og spændende at kigge efter nye, lækre ting på nettet. Også selvom jeg slet ikke skal have noget :). I dag fik det grå og kolde syn, der mødte mig, da jeg kiggede ud af vinduet, mig til at kigge på fine, varme frakker.

Jeg synes altid, at det er lidt svært at finde flotte frakker… Men ikke i år! I år vælter vi i smukke frakker! Og jeg har endda fået øjnene op for, at flotte frakker også kan være andre farver end sort :). Ovenstående frakker synes jeg i hvert fald er rigtig fede i både farve og design! Og de måtte meget gerne slå sig ned i min garderobe alle sammen :).

Ha’ en skøn dag!


I always have a hard time finding the perfect coat. But this year it is not a problem at all! Every time I go on the internet beautiful winter coats accidentally pop up :). I’ve listed 3 of my favorites this year at the top of this post and I love that non of them are black, like every single one in my wardrobe is… 

Stay warm and have a great day!hilsen

 

Forkæl dit hår

Hair care moroccanoil indlæg

1. Oil Treatment Light / 2. Extra Volume Conditioner / 3. Extra Volume Shampoo / 4. Heat Styling Protection / 5. Dry Scalp Treatment

Så blev der endelig tid til lidt bloggeri herfra igen 🙂 Og i dag med fokus på lidt lækkerier til håret. Jeg elsker at forkæle mit hår med skønne produkter, men får det desværre ikke gjort så ofte, som jeg gerne ville… Alligevel har jeg her fundet et af mine absolutte yndlingsmærker frem, når det angår hårpleje, nemlig Moroccanoil.

Moroccanoil er blevet et meget kendt og vellidt mærke af mange – og det forstår jeg godt! Disse produkter giver silkeblødt, lækkert, luftigt og skinnende (på helt rigtige måde) hår! Specielt deres Treatment oil er blevet super populær! Jeg har fundet 5 favoritter fra Moroccanoil, som jeg personligt rigtig gerne vil forkæle mit hår med. Jeg er blond med stort “b” og har meget fint hår (ikke fint som i praleri, men fint som i ikke-tykt) og har derfor udvalgt treatment olien i light-udgaven, som er til finere og lysere hår, og både shampoo og conditioner i varianten, der giver “extra volume”. Derudover glatter og krøller jeg en gang i mellem mit hår, hvilket er noget, vi alle ved, slider en del på lokkerne, og har derfor også taget mirakel-mærkets heat-protection med i kollagen. Sidst men ikke mindst har jeg også valgt at tage deres “Dry scalp treatment” med (findes også i en “Oily-scalp-version”). Når man går og stresser lidt kan det godt mærkes på huden (også hårbunden), og den tørhed og irritation hjælper denne olie med at få bugt med.

Håber I alle har det skønt og dejligt! 🙂

 

hilsen

(Dette indlæg indeholder affiliate-links)