Sporty

En drejning på mit sabbatår

Jeg har taget en (for mig) meget stor beslutning. Fra starten af var det meningen at mit sabbatår skulle bestå i at flytte med min søde kæreste til Thisted og bare arbejde en masse. Men sådan er det ikke helt gået… Jeg er flyttet til Thisted sammen med Kevin, men arbejdet er ikke noget jeg på nuværende tidspunkt kan holde til. Som jeg har skrevet tidligere knokler jeg med nogle lidt svære ting (Læs mere om det i indlægget “Why so anxious?“) og har derfor de sidste par måneder ikke arbejdet for nogen men derimod arbejdet med mig selv, hvilket jeg virkelig har trængt til! Og jeg kan heldigvis også mærke at al arbejdet virker 🙂

Jeg har nemlig pludselig fået mod på nogle nye ting – mod på udfordre mig selv – mod på at kaste mig ud i det uvisse (Og det er altså virkelig stort for mig!) Derfor skal jeg efter nytår bruge det næste halve år på Nordjyllands Idrætshøjskole 🙂 Jeg har egentlig gået længe med overvejelserne omkring en oplevelsesrejse til udlandet, men et halvt år i Nordjylland lyder bare lidt mere overskueligt for mig lige nu.

Det var godt nok med blandede følelser, at jeg tilmeldte mig det 25 uger lange ophold. Jeg glæder mig rigtig meget til at få nogle vilde oplevelser med en masse mennesker og ikke mindst at komme ud og stå lidt på egne ben – men jeg er også ret nervøs og meget spændt! Jeg forsøger at huske mig selv på, at det nok skal blive mindst lige så godt, som at gå på efterskole – og det var virkelig et år, der ændrede mit liv! Så det her er med garanti også et sundt valg for mig – både for krop og sind 🙂

hilsen

2

  • Dan

    Nordjylland eller USA er lige meget… Så længe man rykker sig som person… Og det at du kaster dig selv ud i det er sååå flot. Stort klap fra min side af…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sporty