Høj (på) skole

Hold nu op hvor er det ved at være længe siden! I mit sidste indlæg (Læs indlægget her: “Sporty, spændt og spaghetti“) skrev jeg om, hvordan der nu kun var 2 dage til, at jeg skulle starte mine 25-uger på Nordjyllands Idrætshøjskole – Og nu er 7 af dem pludselig fløjet afsted! Disse 45 dage har allerede haft kæmpe indflydelse på mit personlige velvære. Kombinationen af det sociale og sporten har vist sig at være den perfekte opskrift på en gladere Nadia 🙂

Selvfølgelig skulle nervøsiteten lige rystes ud af kroppen, men det blev den også hurtigt i løbet af den første uge, som primært bestod af sjove konkurrencer og lege – I ved, sådan rigtig “icebreaker-agtigt” 🙂 Herefter startede en hverdag fyldt med gode oplevelser, glade mennesker og masser af motion.

Allerede d. 15 januar – det vil sige kun 9 dage efter vi alle havde hilst på hinanden for første gang – skulle jeg, med skilinjen, afsted til Hemsedal og slå nogle lækre carving-sving i de skønne nypræparerede norske fjelde. Det var en tur, der både bød på kolde tæer, frosne fingre, varm kakao, solskin, ild i kaminen, kælketure, nordlys, elge, masser af skiløb og som ikke mindst blev startskuddet på skønne venskaber 🙂

Vi var ikke andet end lige kommet hjem, før vi, en uge senere, skulle afsted, nu en større flok på ca. 45 elever, til Les Contamines i Frankrig. Det var en uge med høj solskin og undervisning, fra de af dem på skilinjen, der er i gang med at uddanne sig til skiinstruktører. Aftenerne stod på spil, afslapning, hygge og for nogle et par velfortjente afterski-øl. På turen fik vi blandt andet også muligheden for at komme en tur op på Valle Blanch – En 22 km (så vidt jeg husker) lang offpist. Det skulle være en kæmpe oplevelse og alle, der var med på turen, kom da også hjem med nogle meget brede smil på læberne.

For mig var det både prisen på de 120 euro og det, at jeg ikke heeeelt turde, der gjorde, at jeg ikke tog afsted, men i stedet blev på pisterne og udforskede det store, sneklædte bjerglandskab lidt ekstra inden hjemrejsen.

Jeg kan bedst beskrive livet på højskolen som værende én lang weekend med en masse venner. Det er så hyggeligt! Og som sagt kan man ikke andet end at blive glad i låget af alle de søde mennesker og en masse fed sport! Jeg må dog også indrømme, at jeg i ny og næ stadig mærker min trang til at lukke lidt af for omverdenen og bare sidde i mine egne tanker, men det er der heldigvis også plads til. En god halv time med musik i ørerne kan, for mig, gøre store underværker, hvis jeg lige stresser lidt og har brug for at få slappet af i både kroppen og hovedet.

Som jeg skrev i mit forrige indlæg, havde jeg også på dagsordenen, at få fortalt et par stykker om min situation, og det er heldigvis lykkedes rigtig godt. Min roomie er SÅ sød og nem at snakke med, så det har gjort det hele langt lettere! Derudover er en af de grundlæggende værdier på højskolen også bare, at der skal være plads til alle og ingen bliver dømt på deres baggrund. Og det kan man altså virkelig mærke! Folk er åbne og forstående – hvilket gør det meget, meget trygt og behageligt for en som mig 🙂

Jeg er både på højskole og høj på skole – Og jeg ser frem til endnu 18 skønne uger, der blandt andet byder på endnu en skitur, venneweekend og en rejse syd på!