Kunsten at lade de positive ting fylde mest

IMG_0333

Ja, det lyder måske lidt underligt? For hvorfor skulle de ikke det? Men trods den indstilling er det alligevel som om, at de trælse ting automatisk kommer til at fylde meget mere end de positive… Jeg kan huske at der, på min efterskole, var en foredragsholder på besøg, der blandt andet talte om unge med dårlig selvtillid. Her nævnte han et eksempel med en pige, der tog til en fest og under denne fest fik hun 199 positive kommentarer omkring hendes tøj, hår, udseende osv. Men så var der lige én, der sagde til hende, at hun godt nok så grim ud i det tøj… Og det var den kommentar hun huskede resten af aftenen. Det var den kommentar hun huskede i dagene efter. Det var den ene kommentar, der overrulede de 199 gode kommentarer og nærmest slettede dem fra hendes hukommelse, fordi al fokus var flyttet over på den negative. Det lyder nærmest helt åndsvagt, men jeg kan virkelig kun nikke genkendende til det… Desværre…

Nu fester jeg ikke rigtig længere (Jep, jeg er “en af dem”), men jeg kender stadig følelsen af, at de trælse ting “får lov” at fylde alt for meget, i forhold til hvad de burde. Og det er ikke rigtigt til at forklare hvorfor. Men måske lægger vi bare ekstra meget mærke til det dårlige, fordi det jo netop ikke er meningen, at det skal være der. Det gode er på en eller anden måde en selvfølge – og det er jo kun godt! Men måske glemmer vi derfor at lægge mærke til det? Og det må vi ikke 🙂 Grunden til at jeg kom i tanke om, at skrive et indlæg om netop dette er, at det lige nu er noget af det vi arbejder med på det kursus jeg går på – At få de positive ting til at fylde mest. Grunden til, at jeg kalder det “Kunsten at…” i overskriften er netop fordi, det ikke er specielt nemt, men en balance, der skal arbejdes på at finde.

For mig er nogle af de trælse ting, der fylder (for) meget lige nu, at jeg ikke kan arbejde, at opvasken er uoverskuelig, at jeg ikke har så meget nyt at fortælle min kæreste når dagen er omme, og en lang liste af andre ting. Derfor er det rigtig vigtigt, at jeg husker på de positive ting og lader dem få noget plads – og helst mest plads! På kurset starter vi altid med at sige hvad der er sket positivt i vores uge – Og det er faktisk rigtig godt! Det giver noget glæde og optimisme at huske sig selv på, at der, midt i al mørket, rent faktisk også findes små (men fantastiske) lysglimt! Ligesom den smukke, hvide svane i det kolde, mørke landskab 🙂 Og det er også helt sikkert en “tradition” jeg vil tage med mig videre ud i livet, når kurset en gang (desværre) stopper.

Så nu vil jeg da lige lade nogle positive ting, fra denne uge, få plads i dette indlæg.

  1. Jeg har tilmeldt mig et 25 ugers ophold på Nordjyllands Idrætshøjskole og glæder mig helt vildt! (Læs mere om det her: “En drejning på mit sabbatår”).
  2. Jeg har fået trænet en masse og nyder at være kommet i gang igen!
  3. Jeg havde en rigtig hyggelig fredag aften med min kæreste og skal se fodbold med mine elskede forældre i dag!
  4. Jeg fik vasket tøj i går. YES! 🙂

hilsen

En drejning på mit sabbatår

Jeg har taget en (for mig) meget stor beslutning. Fra starten af var det meningen at mit sabbatår skulle bestå i at flytte med min søde kæreste til Thisted og bare arbejde en masse. Men sådan er det ikke helt gået… Jeg er flyttet til Thisted sammen med Kevin, men arbejdet er ikke noget jeg på nuværende tidspunkt kan holde til. Som jeg har skrevet tidligere knokler jeg med nogle lidt svære ting (Læs mere om det i indlægget “Why so anxious?“) og har derfor de sidste par måneder ikke arbejdet for nogen men derimod arbejdet med mig selv, hvilket jeg virkelig har trængt til! Og jeg kan heldigvis også mærke at al arbejdet virker 🙂

Jeg har nemlig pludselig fået mod på nogle nye ting – mod på udfordre mig selv – mod på at kaste mig ud i det uvisse (Og det er altså virkelig stort for mig!) Derfor skal jeg efter nytår bruge det næste halve år på Nordjyllands Idrætshøjskole 🙂 Jeg har egentlig gået længe med overvejelserne omkring en oplevelsesrejse til udlandet, men et halvt år i Nordjylland lyder bare lidt mere overskueligt for mig lige nu.

Det var godt nok med blandede følelser, at jeg tilmeldte mig det 25 uger lange ophold. Jeg glæder mig rigtig meget til at få nogle vilde oplevelser med en masse mennesker og ikke mindst at komme ud og stå lidt på egne ben – men jeg er også ret nervøs og meget spændt! Jeg forsøger at huske mig selv på, at det nok skal blive mindst lige så godt, som at gå på efterskole – og det var virkelig et år, der ændrede mit liv! Så det her er med garanti også et sundt valg for mig – både for krop og sind 🙂

hilsen

Sporty

Træningstøj wanties

Der skal snart ske noget meget nyt og meget spændende for mig 🙂 Og som ovenstående billeder så diskret indikerer, er det noget, der har med sport at gøre! Jeg har derfor virtuelt besøgt Nelly.com en tur og har fundet en masse lækkert træningstøj, som jeg rigtig gerne vil ifører mig, når det hele starter. Og det er også allerede alt sammen blevet tilføjet denne jul’s ønskeseddel. For mig betyder det faktisk en hel del, at jeg har det godt, i det tøj jeg træner i. Både at det er behageligt at have på, men også at det er en lille smule smart 🙂 Mit hverdagstøj er meget sort, hvidt og gråt og derfor elsker jeg at give den lidt ekstra gas med farverne, når jeg træner. Det gør mig i godt humør og sætter bare, af en eller anden skør årsag, motivationen i gang!

Af samme årsag har jeg også været ekstra aktiv i motionscentret, da jeg gerne vil nå at være lidt stærkere og lidt hurtigere, inden det hele går i gang. Men det vil jeg skrive lidt mere om senere 🙂

Jeg glæder mig til at fortælle jer, hvad jeg skal! Og jeg glæder mig til at starte!

 

hilsen

Forelsket i frakker

forelsket i frakker indlæg

Har I også lagt mærke til, at det er blevet en smuuule koldere at opholde sig udenfor? Og egentlig også indenfor? Vi har i hvert fald været nødt til at sætte gang i radiatorerne i lejligheden nu – Vi håbede ellers sådan på at underboen’s varme ville trænge op gennem gulvbrædderne og spare os nogle penge, men det er det altså blevet for koldt til :). Nu er det sådan med mig, at når jeg begynder at fryse, så viser mit shoppe-gen sig. Lidt ligesom når jeg har det varmt, keder mig, er glad, ingen penge har, masser af penge har – Argh… sidste var vist ønsketænkning. Men pointen var nu også mere, at jeg altid synes det er hyggeligt og spændende at kigge efter nye, lækre ting på nettet. Også selvom jeg slet ikke skal have noget :). I dag fik det grå og kolde syn, der mødte mig, da jeg kiggede ud af vinduet, mig til at kigge på fine, varme frakker.

Jeg synes altid, at det er lidt svært at finde flotte frakker… Men ikke i år! I år vælter vi i smukke frakker! Og jeg har endda fået øjnene op for, at flotte frakker også kan være andre farver end sort :). Ovenstående frakker synes jeg i hvert fald er rigtig fede i både farve og design! Og de måtte meget gerne slå sig ned i min garderobe alle sammen :).

Ha’ en skøn dag!


I always have a hard time finding the perfect coat. But this year it is not a problem at all! Every time I go on the internet beautiful winter coats accidentally pop up :). I’ve listed 3 of my favorites this year at the top of this post and I love that non of them are black, like every single one in my wardrobe is… 

Stay warm and have a great day!hilsen

 

Vinderen af konkurrencen!

10915652_408484145992291_5837796628933564323_o

Så blev det tid til at trække en vinder af konkurrencen om en smuk plakat fra J R Design. Den heldige vinder blev Malle! Stort tillykke med din nye plakat 🙂 Jeg har sendt dig en mail.

Og stort TAK til alle jer andre, der havde lyst til at deltage! Husk at I kan finde og købe plakaterne på J R Designs facebookside 🙂

God onsdag til jer alle!

 

hilsen