Black Friday favoritter

black friday favoritter rettet

1. Pele Che Coco Suede Biker Jacket / 2. Jane Kønig V ring – mat  / 3. Jane Kønig Magnetic Twin ørering / 4. Won Hundred Salli t-hirt  og Won Hundred Bandy bukser / 5. Cheap Monday Enfold top / 6. Stine Goya Harmony top

Det er jo simpelthen ikke til at komme udenom, at der er i morgen afholdes Black Friday i nærmest alle butikker landet over. Derfor har jeg selvfølgelig også fundet nogle af mine Black-Friday-Favorites frem 🙂 Thisted er ikke nogen storby, men det betyder ikke, at byen ikke har nogle ret fine butikker. Jeg er specielt vild med Munkstore, som bare har nogle rigtig fede mærker og selve butikken er både stilren og overskuelig! Jeg har derfor fundet mine sort-fredags-wanties i netop denne butik.

Ruskindsjakken fra Pele Che Coco er i mine øjne bare super lækker! Farven er fed (og ikke sort), designet er perfekt og så er jakken lavet i genbrugsruskind, så ingen af jakkerne er helt ens 🙂

Med hensyn til smykker elsker jeg den rå stil! Derfor er både ringen og øreringen her fra Jane Kønig helt perfekt i mine øjne. Rå, kantede, utraditionelle og minimalistiske – love it!

Sættet fra Won Hundred har jeg haft øjnene på i laaaang tid – både det sorte sæt, som er med i collagen, men også det hvide, som er lidt mere sommerligt i mine øjne. T-shirten og bukserne sælges seperat, hvilket, i mine øjne, er super, idet man selv har mulighed for at style begge dele. Jeg ville fx style bukserne med en helt enkel, sort top med tynde stropper, et par hvide Birkenstock og et par lækre solbriller (Jep, jeg drømmer mig lige væk mod lidt varmere himmelstrøg) 🙂

Den grå t-shirt fra Cheap Monday synes jeg egentlig bare, er en super fed basic shirt med et fin detalje på ryggen, som gør, at den alligevel skiller sig ud fra de øvrige af mine grå t-shirts.

Sidste item er den smukke Harmony top fra Stine Goya! Jeg er vild med ALT ved denne top. For det første er den helt anderledes fra alt hvad jeg har i mit klædeskab og så er stoffet, med de transparente prikker, bare den helt rigtige kombination af nuttet og sexet. Derudover giver peplum-detaljen en rigtig fin timeglas-figur – og det takker man jo ikke nej til 🙂 Jeg ville bruge toppen med et par stramme, sorte jeans, et par fede støvler og nogle rå, rhodinerede smykker til at komplementere den ret nuttede pasform.

Har I fundet noget, I bare  have fat i, i morgen?

hilsen

(Indlægget indeholder affiliatelinks)

At skabe ro i hovedet på et rodehoved

IMG_9961

Jeg har læst at kreative mennesker roder mere end… “ikke-kreative” mennesker (hmm… leder stadig efter et bedre ord for det) 🙂 Mon det er fordi man skal være mere fantasifuld for at finde vej gennem rodet? Jeg vil i hvert fald gerne skrive under på ovenstående. Jeg er meget kreativ. Jeg elsker at male, lave scratch books, lave collager, designe plakater, redigere billeder, indrette, sætte tøj sammen, skrive osv. I skolen har jeg ofte haft en anden tilgang til opgaverne, men har ikke altid været modig nok til at dele mine skøre idéer. “Facit-fag”, som jeg kalder dem, har aldrig været min stærke side. Med facit-fag mener jeg fag som matematik, virksomhedsøkonomi, historie osv. Det er måske forkert at skrive “ikke min stærke side” for jeg havde egentlig rimelig godt styr på både matematik og VØ. Det vil nok være mere korrekt at sige, at det ikke var der min største interesse lå. Jeg ved godt, at det, i de fag, også nogle gange handler om at analysere sig frem til ting, og på den måde kan man vel også kalde det at være kreativ. Men jeg har altid haft størst interesse i de fag, hvor jeg kunne udfolde mig kreativt, gå til opgaven på en utraditionel måde og hvor der ikke var et korrekt svar. Jule-klippe-klister var derfor et hit! 🙂

Nå, men det jeg egentlig ville frem til var, hvordan man så skaber ro i hovedet på et rodehoved (NB! Det lille ordspil) 🙂 Jeg bliver meget nemt stresset, hvilket er utroligt… stressende! Jeg stresser nemt over ændring i planer, beslutninger, der skal tages hurtigt og ikke mindst rod. Et kreativt rodehoved, der stresser over rod, er en skidt kombi…

Det er ikke fordi jeg sådan siger noget om rodet. Jeg nævner det ikke. Jeg gør ikke min kæreste opmærksom på det (nærmere omvendt), og jeg er faktisk ikke rigtig opmærksom på, at det stresser mig, mens det roder. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke føler mig tilpas og afslappet i rummet, men det er mere, når jeg får ryddet op, at jeg lægger mærke til, hvor fredsfyldt og skønt det egentlig er.

Det behøver ikke nødvendigvis være rod i et rum, der stresser. Det kan være skolepapirer, der bare ligger i én stor bunke og gør lektier, og det at få pakket skoletasken til næste dag, uoverskueligt. Det kan være email-indbakken, der er “løbet løbsk” de sidste par dage. Det kan være bonner, der dels ligger i pungen, dels på køkkenbordet og resten fordelt i diverse indkøbsposer. Der er mange former for rod, der på en eller anden måde formår at skabe nok kaos oppe i hovedet, til at opgaven bliver for træls og derfor noget man hele tiden skubber ud til siden. Lidt ligesom når den jakke, der ligger på min seng, bare bliver kastet over på stolen ved sengetid, og sådan fortsætter vi næste dag og dagen efter – jakken og jeg. Problemet er, at når opgaven skubbes til siden, bliver den ikke mindre. Den er et øjeblik ude af syne, og på den måde hjælper det måske lidt, lige når jeg lukker øjnene og lægger mig til at sove. Men den er der desværre igen, lige så snart jeg sætter mig på sengekanten, strækker armene over hovedet og gaber godmorgen til min kæreste.

Mit bedste råd til jer – og bestemt også til mig selv – er at finde ud af hvad det er, der rumsterer rundt oppe i hovedet. Hvad er det, der gør, at man ikke helt kan slappe af, når man kommer hjem fra arbejde eller smækker benene op på sofabordet fredagaften for at nyde en omgang Vild med dans? Gør opgaven klar for dig, find en fridag, sæt kryds i kalenderen og tænk så ikke mere over det. Læn dig tilbage og nyd tonerne fra The Antonelli Orchestra og slap af, fordi du ved, at det nok skal blive ordnet – der er sat tid af til det. Hvis det er hele huset der flyder, eller vi snakker 376 ulæste mails, så bestem dig for at tage en ting af gangen. Del stuen op i sofabord, sofa, tv-bord, spisebord, vindueskarm osv. og skab på den måde små milepæle. Start med sofabordet og glæd dig så over, når det er fint og ryttet. Og hvis man er rigtig prof, ligesom min mutter, så laver man en lille seddel og sætter flueben ud for hver fuldført opgave 🙂

Skab ro i rodehovedet. Og omfavn forskernes flotte ord om, at kreative mennesker roder mere. For i mine øjne er det altså herresejt at være kreativ! Det gør det også nemmere at finde vej hen til sengen uden at træde på det tøj, der på mystisk vis er hoppet ud af klædeskabet 🙂

hilsen

Baby it’s cold outside

wintertime outfitJakke: Gina Tricot / Striktrøje: H&M / Halstørklæde: Modström / Ørering: Jane Kønig / Taske: Zara / Faux læderbukser: Modström / Støvler: Ecco

Cadeau til metereologerne for deres meget præcise spåen om weekendens vejr. Hvor er det bare hyggeligt (og lidt bøvlet hvis man skal ud at køre og har ikke har fået skiftet til vinterdæk)! Jeg bliver helt glad og kommer rigtig i julestemning af at kigge ud af vinduet på de fine, sneklædte tagtoppe. I går var også en god dag til at indvie jakken fra Gina Tricot, som jeg købte for lidt tid siden. Udover den var jeg hoppet i en af mine store turtleneck-strikke fra H&M, et varmt halstørklæde og et par faux læderbukser begge fra Modström og mine nye støvler fra Ecco. Også lige et cadeau til Ecco for virkelig at have oppet deres design-game (i mine øjne). De er kommet med rigtig mange flotte ting på det sidste! Og så er kvaliteten jo bare altid helt i top! For at pifte det hele lidt op havde jeg min fine taske fra Zara med og en smuk ørering fra Jane Kønig. Jeg kan godt lide at mixe yndigt og råt / fint og afslappet. Det giver en god kontrast i outfittet og gør det hverken underdressed eller overdressed 🙂

For min skyld må der gerne ligge sne fra nu og til jul (med måde vel at mærke) 🙂 Det er smukt, hyggeligt og skaber en masse “ekstra” lys, hvilket man virkelig skal huske at nyde i en ellers meget mørk tid.

Ønsker jer alle en dejlig start på en ny uge!

hilsen

Kom den tørre vinterhud til livs

Når vi begynder at nærme os de mørkere tider, er det ikke kun gåsehud, kulden bringer med sig. Jeg har meget sensitiv hud, og det mærker jeg allermest, når vinteren banker på. Derfor er de hudplejeprodukter, jeg benytter mig af, henover vinteren, altafgørende. Okay, “altafgørende” lyder måske en kende voldsomt, men for min huds velvære er det faktisk rigtigt. Vinterens vind, kulde og mangel på d-vitamin er hårdt ved huden – og specielt i ansigtet, som ikke er svøbt i varm strik ligesom resten af kroppen. Det resulterer (for mig) i tør, irriteret og sviende hud – og lysets fravær er i forvejen rigeligt deprimerende. Så for at det hele ikke skal blive ALT for træls, må jeg starte, der hvor jeg kan – ved min hudpleje. Jeg kan godt lide at prøve nye produkter af i håbet om at finde dem, der passer min hud allerbedst – and at the moment these are the ones:

vinterhud indlæg

Udover at få fat i nogle produkter, der kan beskytte din hud gennem vinteren, er det også vigtigt at få masser af væske (hvilket jeg personligt godt kan glemme lidt, da den bagende sol ikke længere er der til at minde mig om det), da væsken også fugter huden indefra – ligesom olien fra Oil of Life.

God dag til jer alle!hilsen