Puha… Nu er det altså SNART! Om kun 2 dage starter jeg mine 25 uger på højskole. Jeg er simpelthen SÅ spændt, men også meget nervøs! (Dog ikke så nervøs som jeg var da jeg skulle starte på efterskole, så lidt modigere er jeg måske blevet?) Jeg glæder mig helt vildt til at få en hverdag fyldt med fitness, styrketræning, løb, mindfullness, kreativitet, boldspil og ikke mindst en masse lige så motionsglade mennesker som mig selv 🙂
Dog må jeg indrømme, at styrketræningen ikke har stået allerhøjest på listen her henover jul og nytår, og deraf også den lidt krøllede overskrift – mine arme føles nemlig en smuuule spaghetti-ish lige nu 🙂 Men det skal der laves om på!

Det er stadig helt mærkeligt for mig at tænke på, at jeg selv kom med den her idé til min kæreste og mine forældre – og det tror jeg også det er for dem. Men lige så mærkeligt jeg finder det, ligeså stolt er jeg også af mig selv! For jeg har aldrig nogensinde turdet kaste mig ud i noget lignende – I hvertfald ikke uden at kende nogen, der skulle med.

Jeg har også bestemt mig for, at jeg fra start af vil være fuldstændig mig selv og forholdsvis hurtigt få fortalt et par folk hvordan min situation ser ud (forhåbentligt uden at virke alt for overrumplende). Af en eller anden grund føles det bare trygt, at nogen ved, hvad det er man går og knokler med, og kan være der som støtte, hvis det skulle ske at brænde på. Det er nok egentlig et af de bedste råd, jeg kan give folk, der har det ligesom mig. Find et par personer i klassen, på arbejdet, derhjemme, i sportsklubben som du er tryg ved at fortælle om din situation. Jeg kan huske en gang i 1. g (lyder godt nok en kende gammel lige nu), hvor jeg skulle fremlægge alene i engelsk, og jeg var så nervøs! Jeg rystede på både hænder og stemme (her kommet spaghetti-følelsen lige ind i billedet igen) og snublede over ordene, hvilket bestemt ikke hjalp på den rødmen, der lige så stille sneg sig op gennem mine kinder. Da jeg havde kæmpet mig gennem første slide i mit PowerPoint, måtte jeg stoppe og og sige (på engelsk selvfølgelig – I stayed in caracter – endnu et skulderklap jeg glemte at give mig selv) at jeg altså var meget nervøs. Det gjorde at jeg fik omkring 25 smil tilbage og en lærer, der sagde, at det var helt i orden, det gik super fint! Derefter havde jeg det langt bedre! Jeg kunne huske hvad jeg skulle sige, jeg snublede ikke længere over ordene, jeg rystede væsentligt mindre og havde det i det hele taget bare meget bedre med at stå deroppe foran hele klassen, for jeg vidste, at de forstod, at jeg var nervøs og at det ikke var let for mig.

Efter at have startet bloggen er det stille og roligt blevet lidt en “mission” for mig, at gøre usikkerhed, nervøsitet, lavt selvværd, angst og depression mindre tabubelagt. Det hjælper helt utroligt meget, at få sat ord på hvordan man går og har det – Om det så er til ens forældre, bedsteveninde, kæreste, klassekammerat, lærer, kollega eller man simpelthen bare skriver det ned i en dagbog (eller blog?).

Sportstøjet er pakket og jeg føler mig meget bedre rustet til mit nye eventyr, end jeg havde turde håbe på! Et halvt år, som egentligt skulle have været brugt på at arbejde i butik, er blevet brugt væsentligt mere værdifuldt – værdifuldt på en anden og ikke-økonomisk måde vel at mærke. For efter adskillige samtaler hos min psykolog og ugentlige timer på kursus, kan jeg pludselig mærke, at et eller andet er anderledes. Jeg er ikke helt sikker på hvad det er endnu, men det føles rigtigt og det føles godt!

Nu må det bare gerne blive onsdag 🙂

Stort nytårskram herfra og tak fordi I stadig følger med trods lidt lange pauser!

Jeg har taget en (for mig) meget stor beslutning. Fra starten af var det meningen at mit sabbatår skulle bestå i at flytte med min søde kæreste til Thisted og bare arbejde en masse. Men sådan er det ikke helt gået… Jeg er flyttet til Thisted sammen med Kevin, men arbejdet er ikke noget jeg på nuværende tidspunkt kan holde til. Som jeg har skrevet tidligere knokler jeg med nogle lidt svære ting (Læs mere om det i indlægget “Why so anxious?“) og har derfor de sidste par måneder ikke arbejdet for nogen men derimod arbejdet med mig selv, hvilket jeg virkelig har trængt til! Og jeg kan heldigvis også mærke at al arbejdet virker 🙂

Jeg har nemlig pludselig fået mod på nogle nye ting – mod på udfordre mig selv – mod på at kaste mig ud i det uvisse (Og det er altså virkelig stort for mig!) Derfor skal jeg efter nytår bruge det næste halve år på Nordjyllands Idrætshøjskole 🙂 Jeg har egentlig gået længe med overvejelserne omkring en oplevelsesrejse til udlandet, men et halvt år i Nordjylland lyder bare lidt mere overskueligt for mig lige nu.

Det var godt nok med blandede følelser, at jeg tilmeldte mig det 25 uger lange ophold. Jeg glæder mig rigtig meget til at få nogle vilde oplevelser med en masse mennesker og ikke mindst at komme ud og stå lidt på egne ben – men jeg er også ret nervøs og meget spændt! Jeg forsøger at huske mig selv på, at det nok skal blive mindst lige så godt, som at gå på efterskole – og det var virkelig et år, der ændrede mit liv! Så det her er med garanti også et sundt valg for mig – både for krop og sind 🙂

Der skal snart ske noget meget nyt og meget spændende for mig 🙂 Og som ovenstående billeder så diskret indikerer, er det noget, der har med sport at gøre! Jeg har derfor virtuelt besøgt Nelly.com en tur og har fundet en masse lækkert træningstøj, som jeg rigtig gerne vil ifører mig, når det hele starter. Og det er også allerede alt sammen blevet tilføjet denne jul’s ønskeseddel. For mig betyder det faktisk en hel del, at jeg har det godt, i det tøj jeg træner i. Både at det er behageligt at have på, men også at det er en lille smule smart 🙂 Mit hverdagstøj er meget sort, hvidt og gråt og derfor elsker jeg at give den lidt ekstra gas med farverne, når jeg træner. Det gør mig i godt humør og sætter bare, af en eller anden skør årsag, motivationen i gang!

Af samme årsag har jeg også været ekstra aktiv i motionscentret, da jeg gerne vil nå at være lidt stærkere og lidt hurtigere, inden det hele går i gang. Men det vil jeg skrive lidt mere om senere 🙂

Jeg glæder mig til at fortælle jer, hvad jeg skal! Og jeg glæder mig til at starte!

…Og lær at nyde det!

Jeg ELSKER at løbe! Ja, det lyder måske lidt underligt, men det gør jeg altså 🙂 For mange er løb noget, der skal overstås, så man kan få den der gode “Yes! Jeg kom afsted, og nu er jeg færdig og kan velfortjent slappe af på sofaen”-følelse i kroppen. Sådan har jeg det også, men for mig handler løb også om, at jeg har det godt, mens jeg løber. For mig virker løb nærmest terapeutisk. Når jeg løber, tænker jeg ikke rigtigt på andet, end at flytte det ene ben foran det andet. Jeg vinker altså pænt farvel til al hverdagsstresseriet og kommer på en eller anden måde, til at slappe fuldstændig af, selvom min krop egentlig er på hårdere arbejde end normalt. Men det føles bare så godt, en gang i mellem at kunne flytte sveden, tårerne og tankerne ned i benene og væk fra hovedet. Og hvis man skal snakke facts, så får løb jo også hjernen til at frigive endorfiner. Endorfiner forklares nok bedst som kroppens naturlige “lykkepiller”. Det er det stof, der får os til at være glade og have det godt. Og for mig er det helt klart også end god grund, til at løbe endnu oftere.

En del har svært ved at komme i gang med at løbe – og det kan jeg sagtens sætte mig ind i! For der er ikke meget sjovt ved, at stæse afsted med en puls på max og et hjerte der hamrer, som var det ved at hoppe ud af brystet… For mig er fidusen, at løbe i et tempo, der føles behageligt. Et tempo, hvor jeg ikke på noget tidspunkt bliver så træt eller forpustet, at jeg har brug for at komme ned og gå. Det er nemlig fuldstændig ligemeget, hvor langt eller hvor hurtigt man løber, bare man har det godt og nyder det – Nyder selve turen og ikke bare, når det er overstået. Og pludselig begynder man også at kunne mærke, at man godt kan løbe lidt hurtigere eller lidt længere og stadig have det super godt i kroppen, og det er der, det bliver rigtig sjovt!

Jeg hører i øvrigt ALTID musik, når jeg løber! Musik er SUPER god motivation, og kan give mig den sidste energi til lige at løbe lidt hurtigere eller længere. Musik kan faktisk helt få mig til at glemme, at jeg løber, og så kan jeg pludselig “komme tilbage” og mærke hvordan min puls er fuldstændig rolig, nærmest som hvis jeg bare gik en tur. Så på med et godt beat eller en af dine mere stille yndlingssange – det virker! 🙂

Og så skal det selvfølgelig også siges, at det jo er super vigtigt at få nok at drikke både før, under og efter løbeturen. At være godt hydreret giver nemlig både mere energi og overskud men mindsker også sidestik, som er noget af det, jeg personligt synes er rigtig øv, når det ellers lige gik så tjept.

Det vigtigste er, at man gør det for ens egen skyld – Man løber fordi man har lyst til at løbe.  Og det gælder i forhold til al slags sport og fitness. Du skal gøre det for dig! Ikke for dine forældre, ikke for din kæreste, ikke fordi dine venner gør det – men fordi du vil og får det godt af det 🙂

God weekend til jer alle 🙂