Juleønsker fra Ganni

Hvis jeg ikke var bange…

ville jeg:

  • Melde mig til x-faktor 🙂
  • Uddanne mig til skiguide.
  • Rejse til Afrika eller Sydamerika og arbejde som frivillig.
  • Blogge oftere.
  • Gå i præcis det tøj, jeg synes er fedt!
  • Hoppe i faldskærm.
  • Stadig spille håndbold.
  • Gå til dans.
  • Skrive en bog.
  • Starte en virksomhed med grafisk design til hjemmet.

Og vigtigst af alt:

  • Have langt færre bekymringer og være en mere afslappet og glad Nadia 🙂

Ja, der er mange ting, jeg ville gøre, hvis ikke jeg altid gik og var så bange for, hvordan det skulle gå, og hvad folk ville tænke. Og jeg håber virkelig, at jeg når til det punkt! Det er SÅ frustrerende at have et hoved fyldt med idéer og et hjerte fyldt med drømme men en mangel af tro på sig selv, der nedgør alle idéerne og dræber alle drømmene.

Heldigvis kan jeg stille og roligt mærke, at jeg tør lidt flere ting. Eksempelvis er det, at tage på højskole, ikke noget jeg har turdet før – I hvert fald ikke uden at skulle afsted med nogen jeg kendte. Derfor var det også rigtig vigtigt for mig, at jeg gav mig selv det “skulderklap” og rent faktisk fik mig meldt til højskoleopholdet. Jeg havde sådan en følelse af, at jeg skyldte mit nye, lidt modigere “jeg”, at tage afsted, bryde nogle grænser og ikke mindst få nogle fantastiske oplevelser 🙂 Og det er jeg helt sikker på, at jeg får! At skrive og udgive et indlæg, som det her, er også et tegn på, at jeg er blevet mere modig 🙂 Selvom det stadig er meget grænseoverskridende!

Hvis man, ligesom mig, oftest har trukket sig fra ting, fordi man var bange for hvordan det skulle gå, og hvad folk ville tænke, så tror jeg, det er vigtigt, at man husker at klappe sig selv på skulderen, når man gør noget sejt! Det behøver ikke være noget major, som nogle af de ting, jeg har skrevet, at jeg ville gøre ovenfor. Det kan også være, at komme afsted i skole mandag morgen, selvom man virkelig frygter fremlæggelsen engelsk. At møde op til weekendens håndboldkamp, selvom sidste kamp bød på gummiarm og et boldøje, der slet ikke havde noget med “bold” at gøre. Eller at tage ens nye, fede læderjakke på, selvom den både har frynser og nitter, og vennerne nok vil kigge en ekstra gang. De synes sikkert bare den er flot! Og hvis ikke… så pyt! For du synes, den er så rå! Og det er det vigtigste 🙂

God, modig fredag til jer alle!hilsen

4

  • Camilla

    Super godt indlæg! Du er så sej og jeg håber får den bedste tur på højskole og at du på sigt tør kaste dig ud i flere af de ting du drømmer om

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Aww! Tusinde tak, skønne grandkusine <3 Jeg er godt nok ved at være spændt nu! Håber alt det bedste for dig også!! Knus 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie B

    Hvorfor er der ikke en kæmpe Like knap på blogs???!!! Dejligt indlæg med et skulder klap og en High Five! Jeg har selv rigtig svært ved at turde gøre ting alene og tænker alt for meget over hvad andre tænker. Da jeg gik i folkeskole og på HEE fik jeg tit så ondt i maven over fremlæggelser at jeg blev nød til at melde mig syg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sofie, tusinde tak! Det betyder SÅ meget at få sådan en kommentar! Ja, det er træls at man går og er sin egen stopklods… Men på den anden side føles det SÅ sejt, når man endelig tør! Man skal bare huske at lægge mærke til det, og give sig selv det skulderklap, man fortjener 🙂 Og så synes jeg også, at det hjælper at fortælle folk omkring én, hvordan man har det – eksempelvis med at skulle fremlægge. På en eller anden måde virker det mindre skræmmende, når man ved, at de forstår, at man er nervøs. Jeg håber, at du har det godt, og jeg er super glad for, at du læser med! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juleønsker fra Ganni