Sin Carne

NYC, shopping og godt selskab

En tur i fjernsynet og på billboard med Charlies engel, Lucy Liu. Jep, det er os med de hvide sneakers og den orange jakke. Vi var måske en lille smule starstruck lige der 🙂

Så blev det endelig tid til vores mor-datter-tur til New York! Hvor har vi ventet og hvor har vi glædet os!

Det har dog været en noget bumlet vej, at komme over til byen det aldrig sover – forsinkende trafik, let mutte lufthavnsdamer, længere løbeture gennem Frankfurt lufthavn og en kø af den slags, der tager timer, ved grænsekontrollen i NY. Men pyt, siger vi så, for nu hvor vi endelig er her, er det jo det hele værd! 

Vi ankom til lejligheden i Brooklyn ved det, der svarede til kl. 5 om morgenen hjemme i DK, så vi var godt trætte, da vi trådte ind i vores hjem for de næste par dage. Lejligheden er lejet gennem AirBnB og en mere autentisk oplevelse af at bo i Brooklyn, kunne vi ikke have bedt om. Det er sådan en rigtig et-værelses-New-Yorker-studioappartment, der bare summer af personlighed og fed stil! Så 5-stjerner herfra!

Da vi havde sovet ud – eller i hvert fald sovet – stod vi op til en dag i shoppingens tegn. Mest fra min side godt nok… Men det er der, hvis man kender mig, ikke meget nyt i. 8 kilometers handlen, var hvad fødderne kunne holde til, og så nød vi lækker indisk take away til aftensmad hjemme i lejligheden. Mums!

Nu er vi lige vågnet til dytten, vejarbejde, en tikkende radiator og en lille smule vedhængene jetlag. Så vi er SÅ klar til endnu en dag her i skønne New York! Dog i dag med mindre fokus på pengepungen og mere fokus på seværdigheder 🙂

Nyd solen lidt for os derhjemme. Knus!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sin Carne